Digital bogføring er udskudt...                       2/1-2024


Det gælder for selskaber, som nu først bliver omfattet for regnskaber, der starter  1. juli 2024, eller senere.


For personlige er det indtil videre stadig 2026.

Selskabsskat 2023 - a conto                                  15/3-2023


Husk 20. marts forfalder 1. rate af selskabsskatten for 2023.

Du kan finde dem på tast selv skat, hvor betalingslinjen også er.

Slutopgørelse, coronakompensation...                                                                                                                            12/9-2022


Der skal indsendes dokumentation på at i havde ret til at modtage den kompensation, som i har fået, og eventuel regulering heraf. 


Fristen er 30. september 2022


I tvivl ? - kontakt din revisor :-)

Indsendelse af årsrapport for selskaber...                                                                                                                       5/5-2022

Fristen for indsendelse af årsrapporten udvides til 6 måneder allerede fra 2022

Vi anbefaler dog, at sætte gang i processen, så det sikres at fristen overholdes.

I tvivl ? - kontakt din revisor :-)

Kompensation sommer 2021...                                                                                                                                     22/8-2021


Kravene er skærpet, men der er stadig muligheder. Der er krav om 45% omsætningstab og enten tidligere ansøgning om faste omkostninger eller mindst een fuldtidsansat.

Corona-kompensation, sommerpulje..                                                                                                                                8/7-2021

Du kan søge kompensation fra den 1. juli til den 30. september 2021, hvis din virksomhed har haft et omsætningstab på mindst 45 %.

Du skal derudover leve op til ét af følgende krav:

  • Du er omfattet af forbud mod at holde åbent
  • Du har mindst én fuldtidsansat, som hverken må være en ejer eller ægtefælle til en ejer
  • Du har modtaget kompensation for faste omkostninger.

Frister for foråret 2021...                                                                                                                                                  20/4-2021


Selskaber har fået udsættelse med årsregnskaber til 30/6, og Personlige virksomheder til 1/9.

Restskatter skal dog stadig betales inden 1/7

Småanskaffelser...                                                                                                                                                                                     20/1-2021


Grænsen for småanskaffelser er forhøjet fra 14.100 til 30.000 kr. for at sætte gang i hjulene.

Samtidig er større anskaffelser blevet skattemæssigt begunstiget 

Forældrekøb                                                                                                                                                                   6/4-2019


Alle kender nogle, om ikke sig selv, der enten overvejer eller har kastet sig ud i en forældrekøbslejlighed.


Begrebet har dog en række muligheder og faldgruber, som jeg "hvis det ønskes"  vil oplyse om her - så det bliver lidt lettere at være udlejer :-) Opmærksomhedspunkter er


  • Husleje-fastsættelse ?
  • Beskatning, (rentefradrag, virksomhedsskatteordning og ejendomsværdiskat)
  • Har du flere børn, og skal/bliver de så behandlet ens ?
  • Pris ved salg ?
  • Skat ved salg ?


I tvivl ? - spørg din revisor

Fokus på regnskabet

Det er tid til at tænke på regnskabet. Firmaets årsregnskab giver ikke kun  information til ejer om virksomhedens tilstand. Også bank og skat er aktive regnskabsbrugere.

Derfor kan det være vigtigt hvilke signaler, du sender med regnskabet.

Ingen penge til  - momsen...                                                                                                                                            (29//9-2018)

 

Hvis din virksomhed skal afregne moms,  men ikke lige kan skaffe likviditeten, så få lavet en betalingsordning hos SKAT.

 

- Der er nogle betingelser - men det er relativt let og tilsvarende billigt...

Skal jeg betale skat af min gevinst på Bit-coins ???   (27/5-2018)

- og har jeg fradrag for mine tab ???


Selvom udgangspunktet i loven er nej, så er virkeligheden... JA


Du er skattepligtig af fortjenesten, hvis du har købt den for at "spekulere" i en fortjeneste...


- og lige præcis med Bit-coins er det pt. temmelig svært at komme med gyldige og vægtige argumenter for at det ikke skulle være for at tjene penge...


Du er skattepligtig af fortjenesten, og har fradrag for tab, der kan indeholdes i fortjeneste opnået i samme år. tab og gevinster opgøres i forbindelse med salg, så ingen skat så længe du beholder dine Bit-coins.


Skatteadvokat Torben Bagge fra TVC mener ikke, at sidste ord er sagt i denne sag, og vil gerne (uden betaling) komme med en udtalelse om de mener at du kan slippe. - (billedet linker til TVC)


Det er Kjær Revisions opfattelse, at det er mere end svært at slippe for beskatningen

Sådan forhandler du med din bank                                                                   (3/4-2018)

  •  

Revisorforeningen FSR - danske revisorer og Finansforbundet har sammen med SMV-Danmark lavet en håndbog til virksomhedsejere m.fl  om det svære bankmøde...

  •  

- Du kan læse mere om samarbejdet og baggrunden her 

Forældrekøb

1/2-2018


Alle kender nogle, om ikke sig selv, der enten overvejer eller har kastet sig ud i en forældrekøbslejlighed.


Begrebet har dog en række muligheder og faldgruber, som jeg "hvis det ønskes"  vil oplyse om her - så det bliver lidt lettere at være udlejer :-) Opmærksomhedspunkter er


  • Husleje-fastsættelse ?
  • Har du flere børn, og skal/bliver de så behandlet ens ?
  • Pris ved salg ?
  • Skat ved salg ?

Bogholder/regnskabsassistent


Erhvervslivet på Stevns viser tillid til Kjær Revision, så vi søger en bogholder/regnskabsassistent, der kan være med til at løfte vores mange spændende opgaver.


Vi er et mindre revisionsfirma, centralt placeret på Stevns, som i det daglige arbejder med alt omkring regnskab og revision for små og mellemstore virksomheder, idet vi typisk er kundernes primære rådgiver.


Dine arbejdsopgaver vil fortrinsvis være bogføring, løn og regnskab, men deltagelse i revisionsarbejde vil også forekomme.


Du skal have en struktureret og rolig tilgang til dit daglige arbejde, da der til tider kan være mange bolde i luften.


Vi forventer du har et solidt kendskab til bogholderi og IT, og at du derigennem har både evnen og lysten til at arbejde i forskellige økonomisystemer, bl.a. IT-revisor, E-Conomic og C5.


Kvalitet er et nøgleord hos os, så barren skal være høj hos dig i forhold til at ville udføre et godt og sikkert stykke arbejde.


Vi tilbyder fleksible arbejdstider - med mulighed for en ansættelse på deltid eller fuldtid. 


Vi har en uformel omgangstone, hvor der både skal arbejdes selvstændigt og i samarbejde med den kundeansvarlige. 


Hvis du ønsker yderligere informationer om stillingen, så er du meget velkommen til at ringe til Steen Kjær på

tlf. 2628 7499 eller se mere om vores firma på www.kjaer-revision.dk 


Din ansøgning skal sendes til steen@kjaer-revision.dk, fremsendte ansøgninger vil blive behandlet løbende.